Spangbøg
  • Forside
  • Aktiviteter
  • Jeg tilbyder
    • Supervision
    • Personaletræning
    • Psykoterapi
    • Andre tiltag
  • CV
  • Referencer
  • Kontakt og priser
  • Artikler
  • Søg
  • Menu

Artikler

13.03.18

Stof til eftertanke! Vores unge mennesker er under et voldsomt pres, for at skulle præsterer, se “rigtigt” ud, spise den “rigtige” kost, få de høje karakterer og meget mere. Hvad er de menneskelige og de samfundsmæssige konsekvenser af sådan en trent? Unge mennesker med lavt selvværd, der konstant skal stræbe efter noget, som måske ikke engang er helt klart for dem selv hvad er, og en kæmpe risiko for en hel generation hvor angst, stress, spiseforstyrelser, og misbrug for at klare presset, desværre bliver mere og mere fremherskende. Ny rapport viser at unge mennesker får et dårligere mentalt helbred. Læs Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt´s kommentarer i denne artikel:

“Ny rapport viser at unge mennesker får et dårligere mentalt helbred”

Ny rapport: Unge får et dårligere og dårligere mentalt helbred

Helt nye tal fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil viser, at dårligt mentalt helbred er stigende blandt unge – især kvinder mellem 16 og 24 år. “Det er alvorligt og tankevækkende”, siger Psykiatrifondens formand Anne Lindhardt, der bl.a. råder til at man finder værdi i det, man har.

Flere medier skriver i dag om den nye nationale sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag. Og det er især tallene for de unge kvinders psykiske sundhed, der vækker bekymring. Hver fjerde kvinde i aldersgruppen 16-24 år vurderer, at de har det mentalt skidt. Siden 2010 er andelen af unge kvinder, der har det mentalt dårligt, steget fra hver femte til hver fjerde. Det skriver MetroxpressIfølge Anne Lindhardt er det en tendens, man ser mange steder i samfundet.

»Der er generelt en oplevelse af, at vi ikke har det godt nok i forhold til andre. Udadtil er vi jo et af de lykkeligste lande, men den lykke er ikke noget, vi mærker indeni, og det er bekymrende,« siger Anne Lindhardt.

Undersøgelsens resultater ligger tæt op ad den undersøgelse blandt unge i alderen 16-24 år, som Psykiatrifonden lavede for nylig:

De unge er da ikke mere stressede end de plejer – eller er de?

Måske smiler den unge kvinde, når de andre kigger, mens hun i virkeligheden ikke har det ret godt indeni. Sådan har mange unge kvinder det, viser den nye sundhedsprofil. Foto: Colourbox

Lykkejagt gør ulykkelig

For at forstå tendensen skal vi se på den måde, vi – måske fejlagtigt – måler lykken i dag, mener hun.

»Vi er blevet for selvcentrerede og har fjernet os fra det, der traditionelt giver os større tilfredshed. Nemlig at gøre noget og være noget for andre mennesker. Det handler ikke om goder, eller om vi skal til Thailand. Det er ikke der eller i jagten på det næste, lykken ligger.«

Har man en følelse af at tilværelsen er utilstrækkelig, så anbefaler Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, at man får luftet ud for sine følelser ved at tale med sine nærmeste, men at man også forstår, at livet ikke kun er vellykket.

“Find værdi i det, du har,” som hun siger til Metroxpress.

Læs tallene og rapporten: Sundhedsstyrelsens nye sundhedsprofil

Kvinder under hårdt pres

Over for Politiken peger Anne Lindhardt også på vores samfundsstruktur som den væsentligste årsag til mistrivsel:

»Det er alvorligt og tankevækkende, at især så mange unge kvinder har et dårligt mentalt helbred. Det vidner om et voldsomt pres på deres selvværd. De skal mestre mange ting på én gang. De skal være dygtige, de skal have gode sociale kompetencer, og samtidig bliver de allerede som små piger eksponeret for en overdreven kvindelighed” , siger hun.

Psykologformand formand Eva Secher Mathiasen bider også mærke i, at selv om tallene er høje for begge køn, så er det de unge kvinder, der lader til at have det værst.
»Dels tror jeg, at der er et stort mørketal blandt mændene, for helt generelt har mænd sværere ved at indrømme, at de har det skidt. Men når det er sagt, så har undersøgelser dokumenteret, at der rent faktisk er højere forventninger til kvinder end til mænd ude på arbejdsmarkedet, og det kan være det, der afspejler sig her,« siger hun til Politiken.

Pressemeddelelse fra Dansk Psykoterapeutforening september 2013

Læs artiklen: Hvad er psykoterapi?

Læs artiklen: Er du god til at lytte?

Sundhedshuset

Søndergade 2
5560 Aarup

Tlf. / SMS: 2076 6445

Skødstrup Fysioterapi

Bondehaven 19D
8541 Skødstrup.

ems@spangsboeg.dk

CVR nr: 29904618

Scroll to top